Da vi skal aflevere bilen hos avis i Roanoke torsdag morgen, blev det meste af onsdagen brugt på landevejene. Først skulle vi dog lige forbi gårsdagens morgenmads succes, hvor Mads havde lokket mig til at prøve havregrøden. Selvom jeg var noget utilfreds med den version af havregrød jeg fik i New York og sagde det var sidste gang jeg ville spise denne blanding, der mest minder om tapetklister og avispapir, gav jeg den en chance til og hvilken forskel! Denne havregrød var proppet med dejlig frisk frugt og lidt yoghurt, som gjorde at portionen røg ned på rekordtid. En af de bedste og helt sikkert den sundeste morgenmad jeg har fået på hele turen.
Nu hvor vi snakker om mad, så lad os blive ved mad, for det er sådan set det eneste der er værd at tale om på en dag hvor der skulle køres ca. 370 km igennem småveje og vejarbejde. Fra Washington til Roanoke blev der gjort et eneste stop og det var ved Hardee’s. En burger restaurant der både ude og inde minder meget om kæder som McDonald’s og Burger King, men når man først får en Hardee’s burger imellem hænderne og ikke mindst tænderne, kan man tydelig smage forskel. Hverken Burger King eller McDonald’s eller for den sag skyld en hvilken som helst anden fastfood restaurant kommer i nærheden af den burger de servere på Hardee’s! 350 gram rendt ondskab lige ned i sækken AHHH! Det er først bagefter, når man læser energi indhold på en plakat i restauranten, at man indser at du lige har indtaget over 61 gram fedt og der har du ikke medregnet pomfritter og sodavand! Ikke underligt at de tre kvinder der arbejdede i restauranten var 90+. Sjovt nok var manden der arbejdede der ikke særlig skrumlet, men da vi forlod stedet så vi hvorfor. Hans kæreste/kone stod på parkeringspladsen sammen med deres barn og man kunne mistænke hende for at vente deres næste, i hvert fald var hun større end samtlige piger inde på restauranten; stakkels mand…
Da vi kom til Roanoke kørte vi hen til det lokale visitor center (turist information), hvor vi fandt et blad med kuponer til de lokale hoteller. Det er noget jeg vil anbefale alle andre som skal rejse i USA at gøre når de roadtripper, da der er utrolig mange penge at spare her. Vi fandt et motelværelse til 59 $ + tax med både gratis trådløs internet, morgenmad og pool. Efter at have indtaget 61 gram fedt til middagsmad, mente vi at vi ville have godt af en tur i poolen og da vejret var fantastisk (28 grader og kun pletvis skyet) var der ikke langt fra tanke til handling.
Nu da vi havde fået en sund morgenmad og faktisk dyrket lidt motion for første gang i 14 dage (udover lange gåture) syntes vi at maven sikkert ville have godt af en ordentlig ladning fedt mere, så vi bestilte ude ved Domino’s pizza og en halv time senere stod maden ved vores dør. En stor pizza, 10 kyllingevinger, breadstiks (som åbenbart er lyst brød dyppet i olie) og to liter cola satte prikken over i’et for en dag i ”gastronomiens” tegn og det skal blive godt med en god nats søvn inden turens sidste kilometre frem til Virginia Tech i morgen.
Det er efterhånden et stykke tid siden at jeg har lavet en top et eller andet liste, men på turen i dag stødte vi på ting, som med garanti snart kommer til Danmark.
Top 3 over firmaer der lukrerer på amerikanernes dovenskab.
Nr. 3: Drive thru hæveautomater (ja de er sgu så dovne herovre at de ikke en gang gider stave det rigtigt): Herhjemme er dette noget vi kun kender fra McDonald’s, men i USA har de sørget for at man ikke skal ud af bilen for at hæve penge. Det kan jo også blive noget af en opgave at komme ud af sin bil hvis man i forvejen ligger på den gode side af de 100 kg.
Nr. 2: Drive thru film leje: I USA behøver du også kun at bevæge dig fra dit hus og ud til bilen når du vil leje en film. Så er du heller ikke så forpustet når du skal hjem foran tv-skærmen og hygge dig med 2 liter cola, et par kilo chips og en skålfuld dip de næste par timer. Da flere og flere biler også får dvd afspillere, er det faktisk ikke nødvendigt at rejse sig overhovedet!
Nr. 1: Dette var faktisk så skræmmende at jeg blev nød til at tage et billede af det. På motorvejen blev vi overhalet af en bil som reklamerede for udlejning af sygehus apparatur til hjemmet. Det var bl.a. oxygen anlæg og respiratoriske servicer. At der overhovedet er et marked for dette, er et utrolig fint tegn på at mange amerikanere er alt alt for store!
Nu hvor vi snakker om mad, så lad os blive ved mad, for det er sådan set det eneste der er værd at tale om på en dag hvor der skulle køres ca. 370 km igennem småveje og vejarbejde. Fra Washington til Roanoke blev der gjort et eneste stop og det var ved Hardee’s. En burger restaurant der både ude og inde minder meget om kæder som McDonald’s og Burger King, men når man først får en Hardee’s burger imellem hænderne og ikke mindst tænderne, kan man tydelig smage forskel. Hverken Burger King eller McDonald’s eller for den sag skyld en hvilken som helst anden fastfood restaurant kommer i nærheden af den burger de servere på Hardee’s! 350 gram rendt ondskab lige ned i sækken AHHH! Det er først bagefter, når man læser energi indhold på en plakat i restauranten, at man indser at du lige har indtaget over 61 gram fedt og der har du ikke medregnet pomfritter og sodavand! Ikke underligt at de tre kvinder der arbejdede i restauranten var 90+. Sjovt nok var manden der arbejdede der ikke særlig skrumlet, men da vi forlod stedet så vi hvorfor. Hans kæreste/kone stod på parkeringspladsen sammen med deres barn og man kunne mistænke hende for at vente deres næste, i hvert fald var hun større end samtlige piger inde på restauranten; stakkels mand…
Da vi kom til Roanoke kørte vi hen til det lokale visitor center (turist information), hvor vi fandt et blad med kuponer til de lokale hoteller. Det er noget jeg vil anbefale alle andre som skal rejse i USA at gøre når de roadtripper, da der er utrolig mange penge at spare her. Vi fandt et motelværelse til 59 $ + tax med både gratis trådløs internet, morgenmad og pool. Efter at have indtaget 61 gram fedt til middagsmad, mente vi at vi ville have godt af en tur i poolen og da vejret var fantastisk (28 grader og kun pletvis skyet) var der ikke langt fra tanke til handling.
Nu da vi havde fået en sund morgenmad og faktisk dyrket lidt motion for første gang i 14 dage (udover lange gåture) syntes vi at maven sikkert ville have godt af en ordentlig ladning fedt mere, så vi bestilte ude ved Domino’s pizza og en halv time senere stod maden ved vores dør. En stor pizza, 10 kyllingevinger, breadstiks (som åbenbart er lyst brød dyppet i olie) og to liter cola satte prikken over i’et for en dag i ”gastronomiens” tegn og det skal blive godt med en god nats søvn inden turens sidste kilometre frem til Virginia Tech i morgen.
Det er efterhånden et stykke tid siden at jeg har lavet en top et eller andet liste, men på turen i dag stødte vi på ting, som med garanti snart kommer til Danmark.
Top 3 over firmaer der lukrerer på amerikanernes dovenskab.
Nr. 3: Drive thru hæveautomater (ja de er sgu så dovne herovre at de ikke en gang gider stave det rigtigt): Herhjemme er dette noget vi kun kender fra McDonald’s, men i USA har de sørget for at man ikke skal ud af bilen for at hæve penge. Det kan jo også blive noget af en opgave at komme ud af sin bil hvis man i forvejen ligger på den gode side af de 100 kg.
Nr. 2: Drive thru film leje: I USA behøver du også kun at bevæge dig fra dit hus og ud til bilen når du vil leje en film. Så er du heller ikke så forpustet når du skal hjem foran tv-skærmen og hygge dig med 2 liter cola, et par kilo chips og en skålfuld dip de næste par timer. Da flere og flere biler også får dvd afspillere, er det faktisk ikke nødvendigt at rejse sig overhovedet!
Nr. 1: Dette var faktisk så skræmmende at jeg blev nød til at tage et billede af det. På motorvejen blev vi overhalet af en bil som reklamerede for udlejning af sygehus apparatur til hjemmet. Det var bl.a. oxygen anlæg og respiratoriske servicer. At der overhovedet er et marked for dette, er et utrolig fint tegn på at mange amerikanere er alt alt for store!
Bilen der levere fedme førstehjælps artikler lige til døren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar