Torsdag den 14. August 2008.

En hurtig morgenmad på motellet lagde bunden for dagen hvor vi endelig skulle tjekkes ind som studerende på Virginia Tech. Først skulle vi dog lige have afleveret udlejningsbilen tilbage til avis, som har bragt os 1685 mil eller 2711,74 km de sidste 10 dage med et forbrug på 73,39 gallons eller 277,8113705342 liter hvilket giver, som I nok alle sammen allerede har regnet ud, 22,96 miles per gallon eller 9,76 km/liter ;) Vel udmærket for en halvanden tons firehjulstrækker og taget i betragtning, at vi har brugt 281,41 $ eller 1408,12 på den mængde benzin, svarende til en literpris på 5,07 kr. kan vel skabe lidt misundelse hjemme i Danmark ;D

Her er ruten så 1601 mil står den til på googlemaps, så det er ikke meget vi er viet fra den korteste vej rundt i øst USA. Stederne er som følger:

En skøn tur som jeg vil anbefale alle andre der skulle have lyst til at se østsiden af USA.

A: New York

B: Boston
C: Portageville, Letchworth National park

D: Niagara Falls

E: Lancaster (Amish)

F: York (Harley Davidson)

G: Intercourse (Amish)

H: Gettysburg (Slagmark fra borgerkrigen)

I: Washington DC

J: Roanoke

Resten af turen til Blacksburg skulle klares med bus og vi skulle derfor vente en lille time ved Roanoke lufthavn inden afgang. Her mødte vi en fælle studerende som var kommet hele vejen fra Kina med to kæmpe kufferter der tilsammen nok vejede det dobbelte af hende selv, men hun havde alligevel klaret sig hele vejen til Roanoke. Først var vi ikke sikre på at hun skulle studere ved VT, da hun ikke var særlig stor og havde Hello Kitty kontakt linser (noget gøjl som ingen normale mennesker ville rende rundt med). Det vidste sig at hun faktisk kun var 17, men skulle læse et helt år som undergraduate ved VT på arkitektur linjen, de starter åbenbart tidligt i Kina. I bussen på vej til VT blev det slået fast at vi var på vej til et polyteknisk universitet af de store, da vi her kunne koble på gratis trådløst internet og tjekke e-mails på turen. Jeg nåede også lige at få sagt hej til Søren inden min bærbar løb tør for strøm, godt den snart skal pensioneres.

Da vi endelig blev smidt af ved VT gik der lidt tid med at finde ud af hvor vi skulle hen af, men heldigvis var der en masse utrolig hjælpsomme mennesker lige meget hvor vi henvendte os. Mads fik forklaret en rute på kort, som bare skulle tage 5 min. Mens pigen fra Kina og jeg selv fik forklaret hvilken bus vi skulle tage af en bus chauffør. Vente tiden på næste bus var en halv time, så vi snuppede gåturen. Fra start tilbød Mads og jeg at hjælpe pigen med hendes bagage, da hun som sagt havde en frygtelig masse, men det ville hun ikke høre noget om. Syv minutter og halvanden gode bakker senere kom hun dog til fornuft, det skal lige tilføjes at det var i 30 graders varme så tror hun var ved at gå til, men hun kæmpede godt. :) På et tidspunkt kom vi til et kryds og der var lidt disputs om hvilken vej ville skulle tag, dog skulle der ikke gå mere end 30 sekunder før der stod en fyr ved vores side som var klar til at guide os det sidste stykke og give et nap med bagagen, fantastisk! Vel arriveret til det internationale student center blev vi straks ledt hen til et bord med forfriskninger, lige hvad vi skulle bruge efter en hård vandring med al vor bagage. Efter et par glas læskedrik, lidt vand og en IS!!! Fik vi udleveret en masse papirer som vi skulle læse og lidt vi skulle udfylde. Lidt senere blev vi samlet med tre andre udveksling studerende, alle fra Indien sjovt nok, og så gennemgik en pige ved navn Rachel ellers alle punkter på en LAAAANNNGGG tjekliste som vi skulle have styr på inden vi kunne starte den 25. August. Heldigvis kunne vi sætte flueben ved de fleste og smuttede hurtigt videre til vores sidste tjek in. Ikke langt fra der hvor vi kommer til at bo fra den 16. August skulle vi have skannet alle vores visa papirer så myndighederne ved at vi er mødt op på Virginia og så var vi ellers studerende ved Virginia Tech.

Nu skulle vi bare hen til det sidste motel inden vores permanente ophold de næste 5 måneder. Heldigvis har VT lavet en aftale med et lokalt motel, så vi skulle betale mere end 45 $ for en overnatning, men måske mere vigtigt, de havde også sørget for transport hen til motellet. En utrolig flink studerende havde fået til job at drøne rundt med nye studerende i en lille bus og mens vi blev kørt det sidste stykke fortalte han vidt og bredt om VT, samt besvarede en masse af de spørgsmål vi havde omkring studielivet.

Aftenen blev brugt på at læse de dokumenter igennem som vi havde fået ved tjek in, samt en tur til Wendy’s for at smage deres burger med det lidt skræmmende navn ”the baconator”! En burger bestående af to bøffer, et par skiver ost og så ellers dobbelt op på bacon! Forhåbentlig det sidste junkfood vi skal spise i lang tid, da VT har fået prisen for det universitet i USA der har de bedste kantiner. Hermed slutter vores Roadtrip som jeg håber i har fundet interessant at læse lidt om, jeg har i hvert fald nyt hvert sekund af den. Vil selvfølgelig forsætte med at dokumenter min rejse, det næste vil blive omkring introduktionen til Virginia Tech og forhåbentlig om en masse nye bekendtskaber og kultur ”sammenstød” :)

The BACONATOR!!! med dertilhørende pomfritter og milkshake. Ja, det er et bær man kan skimte under al flødeskummet i milkshaken, man skal jo også tænke på at få noget frugt ind imellem.

-Jesper Kjeldsen Over and Out!