søndag den 17. august 2008

En Bonderøv går Amok i New Yo(r)k!

- En episk fortælling om en thybos tur til det forjættede land og byernes by New York City! Hvor de vildeste drømme overgås af den ene forretning efter den anden og maven bliver fyldt med fed junk food, lækkish! -


Tirsdag den 29. juli 2008:

Burde vel starte fra begyndelsen, men da bureaukrati og pakning af kuffert sjældent vinder nogle litterære priser starter vi et meget mere eksotisk sted. Fakkertalt på Holstebro station! Eller i folkemunde ”HolsteBronx”. Her skulle Thyboen aka Bonderøven aka Jesper Kjeldsen med Harry over til den forhadte Djævleø for at kunne komme videre næste morgen til New Ark Liberty Airport. Det var en sorgens stund i Holstebro, ja, nok det meste af Jylland! For ikke blot skulle Kjeldsen meget meget langt væk, han skulle også være væk i over et halvt år! Men hverken gråd, tåre eller usædvanlig tunge kufferter kunne holde Kjeldsen
tilbage! Rejsen var bestilt og nu skulle mulighedernes land udforskes.



Med DSB gik turen til Kastrup lufthavn uden de store kvaler. Her var der bestilt et værelse for to personer på hotel Hilton. Kjeldsen havde nemlig en rejsebuddy fra Sørvad med på turen og han skulle jo også have et sted at sove. Mads Lauridsen aka Mats, som denne utrolig gæve gut er blevet kaldt igennem årtier, havde bestilt et luksus værelse af en sådan grad at dens lige sjældent har set mage. Med udsigt over Øresund og Kastrup lufthavn indlogerede de to kumpaner sig for natten og fik sig en god nats søvn inden den store rejse næste dag.


Ingen kommentarer: