Tre timer før takeoff stod de to sindige jyder som de første ved check in skranken i Kastrup lufthavn. Nervøsiteten lyste ud af øjnene på dem, for mon nu bagagen, der var så tung som var de læsset til toppen med den gode thyske muld, ville gå igennem kontrollen. Heldigvis smilte pigen ved skranken til de to jydske playboys og lod dem slippe af sted med vinduespladser hele vejen til New Ark ;)
Inden sikkerhedstjekket, forhørte Kjeldsen sig om det var i orden at tage noget værktøj med til USA, men sikkerhedspersonalet mente ikke det var en god idé at tage et par skruetrækkere med op i flyet :? Mats og Kjeldsen fik også forklaret af en emsig nordmand, som egentlig var kvinde, at en bærbar computer ikke skal ligge i tasken, men i en kasse for sig selv, når den skal køres igennem scanneren ved security tjek. Selv var de to rejsebuddies clear for metalgenstande, så kropsvisitering blev der ikke noget af L Kjeldsen troede ellers det var det lufthavnsafgifterne betalte for!
Nu var der halvanden time til at flyet skulle boardes og den tid blev flittigt brugt i den told fri zone. En pose Panda lakrids senere og lidt frokost senere var de to globetrottere klar til at stige ombord i en halvtom Airbus 318 med destination Charles De Gaulle Paris. Airfrance kørte løbet og diskede op med læskende drikke og usædvanlig dårligt engelsk på HELE turen! (Fucking French Fuckers, som de siger i staterne)
Da det var første gang at Mats skulle flyve overlod den noget mere erfarne Kjeldsen vinduespladsen til rookien. Der var julelys i øjnene på lille Mats da flyet taxiede ud, men de forsvandt dog efter ca. 10 min., men lyste op igen 10 min. senere da flyet endelig begyndte at speede op. Med en voldsom G-påvirkning blev Mats og Kjeldsen trykket tilbage i sædet og mens flyet steg som en raket (næsten), gnaskede de begge løs på hver sit stimorol tyggegummi for at fjerne de værste propper for ørene. Det var tydeligt at høre at flere nybagte mødre ikke kendte til dette lille behændige trick, da en sand symfoni af barneskrål blussede på i flyet og henledte tankerne fra de resterende passagerer på ragnarok. Det samme var tilfældet ca. halvanden time senere, da flyet skulle lande i Paris, hvor flere sikkert hellere ønskede sig et kontrolleret styrt end en sikker landing.
Vel arriveret i Paris, var der hurtig omstigning til det noget større Airbus 332 fly, der havde både rummede business class og 10 sæder pr. række i economy (juhu!). Men før indstigning i dette overflødigheds horn af velvære i over 12 km højde, skulle de gæve jyde igennem endnu et sikkerhedstjek, eller retter Mats skulle. En security vagt kaldte Mats hen til et bord, hvor hans taske blev tømt, mens Mats blev scannet med en håndscanner (heller ingen decideret kropsvisitering her!). Kjeldsen havde taget pokerfjæset på og undgik med nød og næppe denne ekstra kontrol.
I selve flyet blev tiden fordrevet med film, spil og hundeæde igen med Air France som vært. Beværtningen ombord slog en tyg streg under at franskmænd ikke ejer smagsløg, men alligevel fortærede de to altædende rub og stub for at få stillet den værste sult. Filmkritikeren Kjeldsen nåede at se hele tre film på overfarten hvilket resulterede i følgende anmeldelser:
Bank Job:
4 ud af 6½ stjerner. (Forventer du en Snatch eller Lock stock and two smoken barrels, så bliver du slemt skuffet, men en utrolig spændende film, hvor man bare venter på at Jason går amok og det gør han ;))
Semi-pro:
3½ ud af 6½ stjerner. (En af Will Ferells bedre film og de 3 af stjernerne går til hans præstation, men hvad fanden laver Outcast i film?)
Spiderwick Chronicles:
3 ud af 6½ stjerner. ( Hvis du er barn eller blot mindre begavet og dybt fascineret af fantasy ville du sikkert synes den er vældig ”fed”.)
Efter at have siddet ned i lidt over 8 timer plantede de to porsuivants deres ben i USogA. De skyndte sig hen til bagagebåndet for at stå med lige dele spænding og nervøsitet og vente på deres kufferter. Som tiden gik, blev spændingen overskygget af nervøsitet, men efter en god halv time, dukkede bagagen op i det fjerne. Turen gik herefter hen til den sidste barriere før Mats og Kjeldsen kunne slippes løs i Staterne, den amerikanske told. Her blev de begge krydsforhørt af benhårde toldere, der hverken var til smil eller gode historier, men da papirerne var i orden var der intet de kunne stille og begge stolte jyder blev lukket ind i det forjættede land.
Det meste af USA havde åbenbart hørt nys om dette og var derfor strømmet til byen, hvilket påvirkede rejsetiden med shuttle bus fra New Ark til YMCA hotellet ved Central Park en del for de to raske svende. I tæt trafik banede bussens chauffør sig gennem trafikken der var et rent helvede, selv chaufføren havde ikke set noget lignende på denne tid af året. Resultatet blev en tur på godt og vel to timer igennem det meste af meste af upper Manhatten, før endestationen var nået. En tur på 19 timer og flere tusinde kilometer (lidt længere end man kan gå) senere havde Mats og Kjeldsen fået sig indlogeret på et lille kammer med en rum temperatur på godt og vel 30 grader celcius (lige tilpas, næsten). Et allerede brølende airconditionanlæg blev smækket på max! og udmattede traskede karlene ned i Central Park for at køle af.
I Central Park mødte dem et syn de aldrig havde set før (andet end på tv), et spil der går under navnet ”baseball”. En slags avanceret rundbold, hvis popularitet i USA tilsniger sig den af fodbold, højbelagt smørbrød og ”en tur til bageren efter bytur” herhjemme. En sand fløderand af folk løb som de blev pisket rund i parken mens uendelig mange egern pilede frem og tilbage imellem træerne. Ved mørkets frembrud traskede de Mats og Kjeldsen hjem til hotellet godt mærket efter en lang rejse og en ordentlig en på opleveren. Hvad skulle næste dag dog ikke byde på - eller måske mere interessant, hvad ville den byde på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar