Onsdag den 6. August 2008.

Endnu en dag med en dejlig morgenmad og vi var klar til en LAAANNNNGGG køretur til Letchworth National Park som er kendt for sine flotte vandfald og mange stier man kan benytte for at komme rigtig tæt på naturen. Men først skulle der lige tilbageligges flere hundrede kilometre. Der var ikke andet at gøre end at komme ud på Interstate 90 og så derudaf! På denne rute finder man hurtigt ud af at der er masser af skov i New England og når jeg siger masser, så mener jeg faktisk uendelige strækninger af skov, skov og atter skov! Flot at se på den første halve time, men efter omkring 6-7 timer var det i hvert fald ikke sjovt længere, og mere kedsommeligt end flot at se på. Heldigvis var vi ved at nærme os målet, for anden gang denne dag skulle vi lige ha’ fyldt tanken på Suzukien, som vi har fundet ud af er en ret tørstig bil, der lyder som en meget lille bil når den nærmer sig de 3000 omdr./min af at have en 3.6 liters motor. Heldigvis betaler man ca. 1 dollar for en liter benzin i USA så det er ikke så stor en udgift som hvis man kørte i USA.

Da vi ramte naturparken blev køreturen en hel del mere interessant.

Endelig ramte vi National Parken og klokken var ved at blive mange så vi var ved at blive desperate efter et sted for natten. Der blev dog tid til et par holdt igennem parken. Bl.a. ved en kæmpe dæmning og vandfaldet Wolf Creek. Da vi var kommet sikkert igennem parken fandt vi et rigtigt hyggeligt motel der havde et enkelt værelse tilbage og vi var hurtige til at slå til. Det var rart for en gang skyld at komme langt væk fra storbyen og turismen og mærke hvordan de rigtige amerikanere er. Allerede inden vi havde skrevet under på værelses reservationen havde vi fået tilbudt den første øl af andre logerende, så vi må sige at amerikanerne er utrolig gæstfri. Da vi var kommet langt ud på landet var der heller ikke mange muligheder til aftensmaden, men da motel ejeren forslog et bowlingcenter fløj vi fluks af sted og sikke et held. Dagens ret var en Beef on Weck(en burger med kommen og grydesteg, der tilsat lidt peberrod faktisk fik det hele til at smage som en gang grydesteg med sur og sød sovs), hvor vi fik en portion pomfritter og en light øl til. Det hele beløb sig til kun 13 dollars med drikkepenge for to personer, turens billigste måltid indtil videre og helt sikkert en af de bedre.
Det var ved at blive mørkt, men vi nåede alligevel ud i National Parken og se to utrolig flotte vandfald som selv i tusmørke så fantastiske ud og vi bestemte os hurtigt for at vi også ville se dem i dagslys næste dag.

Det øverste af de tre vandfald i national parken. Jernbanen i baggrunden så godt rusten ud, men bliver stadig benyttet af kæmpe transport tog.

Motellet langt ude på Lars tyndskids mark, fint sengelinned ikke?