Torsdag den 7. August 2008.

Man vågner op på et motel midt ude i ingenting (det ligger nær Portageville i staten New York), får en tår vand og en banan til morgenmad da der ikke er et sted der servere morgenmad i miles omkreds og så er der ellers dømt naturoplevelser hele dagen. Først kørte vi en tur igennem Letchworth national park som største attraktion er de tre vandfald der udgør Genesee falls. Et upper, middle og lower vandfald omringet af skov og park danner ramme for et beundringsværdigt stykke natur og det bedste af det hele var at vi havde det næsten for os selv. Vi kunne gå rundt på glatte stier lang flodbred og bjergskråninger og mærke disen fra vandfaldet som blev slynget flere meter op i vejret. Det skulle senere vise sig at det kunne blive meget vildere. Vi skulle nemlig videre til Niagara Falls samme dag, så det blev desværre ikke til den store vandring ud i parken, i stedet gik jagten efter dagens første ordentlige måltid. Da vi var vant til at der var madsteder overalt i USA, tænkte vi at vi nok stødte ind i noget på vejen mod Niagara, men nu var vi for alvor kommet på landet.

Det midterste og største vandfald af de tre store vandfald i Letchworth National Park.

En stenbro lige efter det nederste og mindste vandfald.

På snoede veje så vi de helt små landsbyer i staten New York og det var tydeligt at det ikke var alle landsbyboer der havde lige mange penge at gøre med. Små gårde bar præg af at industrialiseringen af landbruget havde taget over og lå øde hen. Andre huse var ikke andet end en 40 fods container med træ omkring, men der var også rigtig mange utrolig flotte huse i flere etager og gårde på størrelse med de største i Thy. To ting havde alle huse dog til fælles. De var alle sammen af træ og de havde næsten alle sammen et eller flere Stars and Stribes flag foran huset. Efter ca. en times kørsel fra Letchworth park kom vi til en lille købmand/diner som vi kunne få pizza og panini ved. Dette blev indtaget med velbehag, selvom Etablissementet nok aldrig ville få tilegnet så meget som et bare et tilnærmelsesvist smilende smiley. Det lagde dog en god bund og kursen blev sat direkte mod Niagara Falls.

Det var ikke alle steder i naturparken der var lige sikre.

I Niagara fandt vi hurtigt et parkeringshus på USA siden og gik mod Maid of the Mist som er en båd der sejler en helt tæt på Horseshoe Falls. Horseshoe falls er det største af vandfaldene der står for 90 % af de 3 millioner liter vand der ryger igennem de tre vandfald i sekundet!(American falls og Bridle falls står tilsammen for de sidste 10 % hvor Amerikan falls er langt det største af de to). Efter at blive ført ned til flodbrinken med elevator, fik vi udleveret et blåt regnslag og det skulle vise sig at blive ret nødvendigt. Skibet sejlede direkte mod Horseshoe falls og fremme kunne vi se hvordan det tordenen vandfald dannede kæmpemæssig søjle af damp som tårnede sig helt op til skyerne. Som vi nærmede os vandfaldet blev vi først ramt af en svalende støvregn og sidenhen af hvad der mest mindede om direkte skybrud. I midten af vandfaldet gav kaptajnen den fuld skrue for at komme så tæt på vandfaldet som muligt og alle på skibet blev dynget til i vand der blev pisket op af selve vandfaldet. En fænomenal oplevelse hvor man virkelig mærker hvor lille man er.

Det var med en vis spænding i kroppen at vi begav os ud mod en oplevelse for livet :)American falls til venstre og Bridal Veil falls til højre (den bette).

Mads med Horshoe falls i baggrunden
Undertegnet efter en tur tæt på Horshoe falls, regnslaget hjalp ikke det store, men det var fedt!

Sikkert i havn, var det muligt at komme helt tæt på American falls via en sti. Da vi kom helt op til vandfaldet var der faktisk ikke det store at mærke fra vandfaldet, så Mads smed sit regnslag for at få fat i sit kamera i tasken og tage et billede af vandfaldet på nærmeste hold. Det skulle han aldrig have gjort, lige i det han havde fået åbnet sin taske og skulle til at tage kameraet frem, ændrede vindretningen sig en smule og en kæmpe skylle af vand stod ind over os og blev bare ved og ved. Mads var gennemblødt på få sekunder og forsøgte at beskytte sin taske og kamera, mens han skyndte sig ned i sikkerhed. Jeg selv troede jeg var i sikkerhed for vand under mit regnslag, men vandet fandt alligevel ind under halsen med en gennemblødt t-shirt til følge.

Man bliver våd af det vand.

Mads sidder til tøre ;)

Dernæst var det Cave of the Winds der skulle prøves. Denne gang fik vi udleveret både sanddaler og regnslag og igen gik turen med elevator ned til foden af et vandfald, denne gang Bridle falls. Selvom dette vandfald er det mindste af de tre, så kom man så tæt på vandfaldet at dette ”by far” var den største oplevelse ved Niagara falls. En gangbro som bliver taget ned til vinter og stillet op om foråret (hvor vandet fra floden er ca. 10 grader celcius) fører en rundt omkring udmundingen af Bridle falls og til sidst helt frem hvor det buldrende vandfald i et fald på 40-50 meter rammer de første kæmpe sten og kaster kaskader af vand udover de måbende/jublende og til en vis grad skræmte turister. Inden man kommer ned til vandfaldet er der flere skilte der advare mod at gå derned hvis man har et svagt hjerte og det er ganske forståeligt når man står på Hurricane deck. Man bliver næsten skyllet væk af det kølige vand og man snerper efter vandet som når man står under en iskold bruser. Med fare for at ødelægge ens kamera fik vi taget et par billeder inden turen igen gik op over vandfaldene.

Vores guide giver en kort briefing inden turen.

American falls helt tæt på.

For den bedste udsigt til Niagara falls, skal man til Canada. Her har man fuld udsigt til alle vandfaldene og hvilken udsigt! Efter at være faldet i staver flere gange tog vi en tur til IMAX theater, hvor jeg så en enestående film om vandfaldets historie og Mads fik skrevet et par postkort til familien. Turen gik tilbage til USA hvor der nu skulle findes et sted for natten. Ca. 10 km fra Niagara fandt vi et rigtig billigt motel værelse, lidt FOR billigt skulle det vise sig. Huller i murene, beskidte håndklæder og papirtynde vægge der skabte en følelse af at ligge i en papkasse lige ved siden af motorvejen. Ikke nok med det, så var der ikke varmt vand om morgen, faktisk var den kolde hane varmere end den varme. Til at toppe opholdet af med, bestod den inkluderede morgenmad af bananmuffins og bananer J Heldigvis kostede hele molevitten kun 43 $ (det billigste indtil videre).