Morgenfriske satte blev kursen sat mod Empire State Building for at få en kanon udsigt inden været blev for diset pga. den ulidelige varme, men selvom toppen blev nået inden kl. 10 var udsigten en smule skæmmet af disen. Der var ikke meget spektakulært over denne tur da den minde utrolig meget om turen op i Rockerfeller, med undtagelse af at Empire var under renovering hvilket gjorde turen op og ned til en ufattelig mat oplevelse. Det gode ved at møde tidligt var dog at den længste kø de to stødte på var køen til billetlugen.
Fra toppen af Empire havde Mats og Kjeldsen spottet verdens største indkøbscenter, Maceys, og det skulle undersøges nærmere. Det blev dog ikke til noget stor shoppe tur, i stedet en kort gennemgang af de nederste niveauer og så videre til en elektronik forretning som de to bonderøve aldrig havde set mage. Kjeldsen manglede så frygtelig et etui til sit kamera og hvis de ikke kunne skaffe det i B&H, så var der ingen der kunne skaffe det i hele New York. Et team på mindst 150 jøder tog imod i en to etagers elektronik forretning hvor et sindrigt transportbåndssystem sørgede for at fragte ens vare helt hen til døren. Dette er selvfølgelig værd at sætte pris på, men dette medføre et andet problem, nemlig at man skal stå i kø tre gange for blot at købe et skide kamera etui. Først skulle Kjeldsen stå i kø for at finde en sælger, han fandt varen, smed den i en kasse og gav Kjeldsen en kvittering. Herefter skulle der så stås i kø for at betale for varen, en ny kvittering blev udleveret og man kunne således gå videre til den sidste kø. Her kunne man ved fremvisning af sine kvitteringer endelig få udleveret et snoldet etui og forlade det ukristelige sted (en lille jøde joke, sorry!)
Så var det blevet tid til middagsmad der stod på B.B.Q Burger til Kjeldsen (med Bacon, ost, masser af stegte løg og selvfølgelig heinz til sine pomfritter) og helse Mats fik sig en durum rulle med kylling og næsten ingen dressing. Et pragt måltid og efter lidt rod med drikkepengene bevægede de to sig mod den faretruende metro. Nu skulle UN bygningen besøges og begge glædede sig til en informativ rundvisning. Efter det obligatoriske sikkerhedstjek blev en rundvisning bestilt, men ventetiden var intet mindre end 1½ time! Det kan godt ske at det de forenede nationer foretager sig er spændende, men deres lobby og giftshop er dødssyg tænkte Kjeldsen og han ville ikke ønske sin værste fjende (end ikke værterne fra quizhjørnet på kanal 5) at skulle spendere så lang tid i en ventesal, der var omtrent ligeså opkvikkende som en brugt tavlesvamp. ENDELIG blev det tid til tur og forventningsfulde gik Mats og Kjeldsen ind på internationalt område. En kvindelig spanioler fortalte med et likstal per sekund omkring 60 om hvad der egentlig forgik i den prægtige bygning og ikke mindst uden for bygningen i verdens brandzoner. Rundturen var hurtigt overstået og efter at Kjeldsen var blevet holdt op i en halv time af tre NYPDs (det havde åbenbart været for svært for en af betjentene at placere Kjeldsens taske på den rigtige hylde, hvilket resulterede i et good cup, bad cup krydsforhør om taskens indhold) gik turen igen med metro til Greenwich Village.
Greenwich Village er vel et slags bohemé kvarter for de studerende på New York University og det sted i New York med den største koncentration af homoseksuelle. Det gik også hurtigt for de to jyder at de her var kommet ud på dybt vand og de så ting som de aldrig havde troet fandtes. Mænd fimsede rundt i gaderne med løsere håndled end tænderne på Grev Ingolf. Gaderne var utroligt smalle og for første gang kom der 1-etages bygninger frem i gademiljøet. Nok det hyggeligste kvarter i New York, med masser af restauranter og beværtninger og en et område der ikke bliver overløbet af turister. Efter en god lang gåtur rundt i Greenwich Village blev en formidabel aftensmad indtaget på en mexicansk restaurant og afsluttet med deres specialitet der indeholdt masser af rom. Endnu en dag var gået og Mats og Kjeldsen tog turen hjem til hotellet med metroen.
Top 3 sørgelig optrædener på gaden:
Nr. 3: The Happy New Yorker er en ufattelig belastende karakter i New Yorks metro som på den ene side gør grin med at der kommer ufattelig mange tourister til New York og på den anden side prøver at benytte dette internationale forum til at få sit break through. Han optager hans ”performance” og smider det på hans egen hjemmeside. Tjek om i synes han har star potential!
Nr. 2: En gammel mand havde fået sig et legetøjstrommesæt og forpestede en hel gade med det ene febrilske slag på de sagesløse trommer, efter det andet. (Gik forbi med to gange med et par timers mellemrum og han var hverken stoppet eller blevet bedre)
Nr. 1: En mand iført kappe og ”svær”. Det lyder jo meget spændende og det var der også flere der troede det ville blive og stimlede til på nærtliggende bænke. En medvirkende faktor til dette var at han selv havde opstillet et kamera til at optage hans seance. Men folk blev slemt skuffet over hvad der må betegnes som et råb om hjælp til enten at blive smidt ind på den lukkede eller få lov til at lave film med store Hollywood producere. Efter en halv time stod han stadig og klynkede over hvor skidt han havde det, men også over hvor meget han egentlig var i stand til og hvad alle troede var et svær viste sig at være en mærkelig stok. I kan sikkert finde ham på youtube.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar